Rideophold / FAQ
 

 

 

mor barn

 

 

FAQ

Hvor god skal man være til at ride for at kunne deltage?
Det skal man ikke være. Der er ingen krav om hvad man skal kunne for at være med. Det er underviserens vigtigste opgave at differentiere og tage udganspunkt i hvor du er lige NU. Om du er skovtursrytter, stævnerytter, god til at ride langsomt, god til at springe, god til at strigle etc. Har ingen betydning. Det vigtigste er at du har lyst til at vide mere om dig selv og hestene J

Min hest kan ikke rides
Det er ikke en forudsætning at du kan ride på den hest du tager med. Nogle gange har deltager problem heste/nervøse heste med, som vi arbejder med fra jorden eller med en trækker. Nogle har også ungheste der endnu ikke er tilredet med. Hvis vi skal på langtur, og du har lyst til at låne en hest af vores, kan det måske også lade sig gøre, hvis din egen ikke kan rides.

Hvad laver man typisk på en ridelejr?
Man har undervisning i forskellige emner. Det kunne være ridning uden udstyr, jordarbejde, agility, spring, samling og bæring, ryttercentrering, trailerlæsning.  
Der er teoriforedrag med feks: hestens anatomi, hestens adfærd, personlige styrker, rideglæde mm. Der kunne være turridning til stranden eller i skoven. Balance træning og nye ideer til at styrke sin balance og koncentration.
Der udsendes et specielt program til hver træningslejr ca 2-4 uger før start.

Jeg har specielle kostbehov- hvad gør jeg? Maden består normalt af meget almindelig mad, som er let at sortere i. Der er altid grønt og mad hvor kødet kan skilles fra. Så er man vegetar er det ikke det store problem. Hvis man har særønsker som glutenfri etc. Så kontakt os og lav en aftale.
 
Hvad med mad?
Det er vores erfaring at børnene ofte spiser rigtig godt, når de er på lejr. Vi bruger vores hjerne og kroppe meget aktivt og derfor er sulten stor. Vi spiser 3 store måltider med varieret kost hver dag. Derudover er der formiddags og eftermiddags snack.

Hvad skal jeg medbringe? Sammen med programmet får du også en huskeliste, så du kan pakke i god tid. Vigtigst er lagen til madras og sengetøj. Har du hest med, kan du købe hø/wrap her, eller selv tage med hjemmefra.
 
Hvordan bor vi?
Deltagere overnatter på fælles sovesal. Her er senge. Du kan også selv medbringe telt. 

Hvordan kan min hest bo, hvis jeg har egen hest med? Din hest kan bo i en boks med træpillebund eller bo i udendørs paddock. Du skal selv lukke den på luftefold om morgenen og de går på folden hele dagen, når de ikke skal trænes med.  Der er små luftefolde/paddocks som hestene kan gå alene eller 2 og 2 på.  Din hest kan også sove på folden, ligesom vores gør. Så fodres de med hø på folden. 
 
 
Jeg har ikke egen hest: Så låner du bare en af vores heste/ponyer. Man er typisk 1 om hver hest. Dog er der mulighed for at bytte undervejs, hvis man får lyst til at prøve en anden, eller har andre ønsker. Vores deltagere finder altid mindst 1 hest de taber deres hjerte til. Vi har altid rolige, meget stabile og venlige heste, men også heste der er velredet og på forskellige niveauer. Vi har en blandet flok af islændere, blandingsponyer, mf.
 
Vil du låne din hest ud til os?
Vi kan godt være interesseret i at låne en sød hest/pony sommer 2020.Evt også lidt længere. Du får muligheden for at din hest indgår på vores ridelejr og rides af fast rytter. Din hest vil opleve en masse ting på en rolig og til hesten tilpasset måde. Feks agility, bidløs ridning, strandtur, springning osv. Alt sammen under kyndig vejledning af veluddannet underviser, med fokus på hestevelfærd. kontakt os hvis din hest vil på træningsferie her. OBS; Hesten SKAL være redet og klar til at opleve noget.
 
Betaling:
Depositum tilbage betales ikke ved afbud.
Hvis du har betalt det fulde beløb og alligevel må aflyse, tilbagebetaler vi det beløb vi kan afsætte pladsen for, hvis vi kan afsætte pladsen til anden side.
Ved akut opstået sygdom er det desværre ikke muligt at få beløb retur, men du er velkommen til at afsætte/tilbyde pladsen til en anden deltager. Gælder på alle kurser
RideCare.dk - ridning fra hjertet
 
bidløs
 
 
 
Ridecare v Caroline Stjerndorff | CVR: 30220498 | Glibstrupvej 28, Andst, 6600 Vejen  | Tlf.: 27638659 | caroline@ridecare.dk