mor barn

 

 

Om RideCare

Ridecare
glibstrupvej 28, 6600 Vejen
 
 
 
 

Når vejen er vigtigere end målet

  • Vil du højne dit selvværd, din fornemmelse af samhørighed med heste og opnå mere livskvalitet?
  • Vil du trænes i at værne om dig selv og andre omkring dig?
  • Vil du være en mere empatisk, modig, rummelig, positiv og uselvisk person og rytter?
  • Vil du opnå forståelse for hesten og hele dens væsen?
  • Gør det dig glad ved tanken om at drage omsorg for en hest eller et andet levende væsen?
Kan du svare ja til ovenstående, så er RideCare.dk noget for dig.

Hos os går hest og rytter hånd i hånd, og vi går kke på kompromis med forholdet mellem dem. Uanset om du er barn eller voksen, om du rider på egen eller lånt hest, vil vi hjælpe dig til at opnå samhørighed med den hest du træner.

En samhørighed og lykkefølelse hos både hest og rytter fås ved at behandle hinanden med stor omsorg og respekt, samt at sætte sig ind i viden omkring hesten og dens biomekanik ( Hvordan dens krop fungerer).

Vi lægger stor vægt på alt læring om hestens adfærd, læringsteorier, motivation, instinkter, og om hvordan dens krop er sat sammen. Vi går op i, at alle elever kan analyserer deres hests sind samt krop og altid har en god fornemmelse af den situation, de befinder sig i.

Elever hos os får stor indsigt i, hvordan en hest bruger sin ryg og resten af sin krop optimalt, hvilket får hesten til at kunne nyde sin træning mest muligt. Eleverne uddannes fra bunden i, hvordan en hest bruger sin krop og sit hoved, uanset om målet er at ride samling ind i hesten, eller ride den for usynlige hjælpere, træne den fra jorden eller helt andre ting.

For os er målet ikke det vigtigste, men at vejen derhen skal være en positiv, udviklende rejse for både hest og rytter. Vores mål er at lære rytteren altid at finde positive løsningsmuligheder og både i den daglige træning, men også i livets andre situationer.

 

Omsorg

Omsorg er et vigtigt nøgleord hos Ridecare.dk. Vi ønsker at drage omsorg for vores heste i alle livets aspekter, og lægger derfor stor vægt på hestevelfærden blandt  vores heste. Det betyder f.eks at hestene går med tilpasset udstyr, uden næsebånd, gerne uden bid, evt. bomløse sadler, har sko eller boots hvis behovet er der, får masser af hø, går på fold ALLE dage - hele dagen- HELE ÅRET RUNDT, får tandlæge tjek hvert år, får kiropraktor/massør ved behov, og naturligvis dækket deres sociale behov for samvær. Dette er vores primære indsatssteder for at sikre hestevelfærden blandt vores heste.

Vi leder i fællesskab efter samhørighed og glæde fra både hest og rytter. Det betyder at små signaler / små hjælpere, vægtes i høj grad. Mange elever har også mulighed for at ride bidløst hvis de lyster. Dette er med til at give en stor succes og lykkefølelse, når man opdager, hvor let det er at styre disse pragtfulde store dyr rundt - helt uden brug af kræfter. 

Ridecare.dk drager omsorg for både hest og rytter, og derfor kan vi tilbyde undervisning indenfor mange genrer. Udover almindelig baneridning, er det muligt at dyrke voltigering, ponygames, jordarbejde og springning - Alt sammen efter samme principper: Glæde, tillid, omsorg, samarbejde og harmoni.

 

Vi tilbyder

Ridecare.dk og Caroline Stjerndorff tilbyder ofte kurser og træningslejre, hvor det er muligt at komme mere intenst ned i teorien. Der afholdes desuden også ridelejre ca. 4 uger om året. Ridelejrene skal ses som et boost til indlæringen, et væld af oplevelser, men også en måde at opnå kompetencer på, som vil komme en til gode resten af livet. Caroline nyder f.eks at hjælpe; energiske, tændte, varme heste til at blive bløde, opmærksomme, samarbejdsvillige heste, der (igen) kan komme i harmoni med deres rytter.

 
Navn
Virksomhed
E-mail
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
RideCare.dk - ridning fra hjertet
 
bidløs
 
 
 
Ridecare v Caroline Stjerndorff | CVR: 30220498 | Glibstrupvej 28, Andst, 6600 Vejen  | Tlf.: 27638659 | caroline@ridecare.dk